Betingelser for deltagelse som bilvask-tester
Ved at tilmelde dig som bilvask-tester for Uno-X og Biltesteren accepterer du følgende betingelser:
1. Udvælgelse og besked
Udvalgte testere får direkte besked via e-mail.
2. Sådan fungerer abonnementet
Hvis du bliver udvalgt, skal du ved oprettelse i appen, tilmelde dig abonnement som en del af testen. Her skal du bruge eget betalingskort. Beløbet refunderer vi naturligvis inden for få dage.
Refusion sker inden for få dage efter tilmelding til testprogrammet. Refusionen sker på det kort, som du har benyttet. Abonnementet stopper automatisk efter 2 måneder, og du bliver ikke opkrævet yderligere.
Hvis du ønsker at fortsætte som abonnementskunde efter testperioden, skal du selv oprette et nyt abonnement.
3. Feedback og testforløb
Som tester modtager du spørgeskemaer via et link i appen, som vi opfordrer dig til at besvare. Din feedback er frivillig og har ingen indflydelse på din deltagelse i testprogrammet. Uno-X anvender din feedback til at optimere både Uno-X Bilvask-appen og vaskehallerne.
4. Krav til deltagelse
Kun ét køretøj pr. tester er tilladt. Uno-X kunder kan også deltage. Testperioden dækker alle Uno-X bilvaske: Hurtig, Standard, Grundig, Elegant og Eksklusiv. Deltagere skal være mindst 18 år og have et gyldigt kørekort.
5. Behandling af persondata (GDPR)
Ved tilmelding accepterer du, at Uno-X behandler dine personoplysninger til brug for testforløbet.
Vi registrerer fornavn, efternavn, e-mail, by, postnummer, telefonnummer og oplysninger om din biltype og bilmodel.
Data slettes senest 6 måneder efter testforløbets afslutning, medmindre du vælger at fortsætte som kunde.
Læs mere om, hvordan vi behandler persondata i vores privatlivspolitik.
6. Ansvar og forbehold
Uno-X forbeholder sig retten til at ændre eller afbryde testprogrammet uden varsel.
Misbrug af ordningen, f.eks. deling af abonnement eller brug på flere køretøjer, vil medføre øjeblikkelig udelukkelse fra testforløbet. Uno-X kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle skader på køretøjet, medmindre der kan påvises fejl ved bilvaskens funktion.
Uno-X er ikke ansvarlig for eventuelle tekniske problemer med appen, men vi opfordrer dig til at rapportere eventuelle fejl.
7. Fortrydelsesret
Du kan fortryde din deltagelse i testprogrammet op til 14 dage efter bekræftelse af din tilmelding.
For at fortryde din deltagelse, kontakt os skriftligt via info@unox.dk. Har du spørgsmål? Kontakt os via info@unox.dk eller på telefon 7012 5678.