Med åbningen af vores syvende truck-ladelokation tager Uno-X Truck endnu et vigtigt skridt for den tunge transport. Den nye lokation på Centervej 2 i Køge er vores første truck-ladelokation øst for Storebælt og betyder, at Uno-X Truck nu tilbyder landsdækkende lynladning til el-lastbiler.
Den nye ladelokation er etableret direkte ved vores eksisterende truckdieselanlæg i Køge, så transportvirksomheder nu kan tanke diesel og oplade el-lastbiler samme sted. For kunder, der allerede bruger anlægget i dag, bliver det derfor nemt at håndtere både diesel- og el-lastbiler på ruten.
Lynladeren har en effekt på op til 400 kW og består af én lader med to ladeudtag. Laderen er udstyret med væskekølede kabler, som effektivt leder varmen væk og sikrer en stabil, høj ladeeffekt gennem hele opladningen.
Lokationen er ikke tilfældig
Køge er et af Sjællands vigtigste trafikknudepunkter og et naturligt stop for mange transportvirksomheder. Samtidig har Uno-X allerede en stærk tilstedeværelse på adressen gennem vores truckdieselanlæg, som mange kunder benytter i deres daglige drift.
Derfor var det oplagt at placere den nye truck-ladelokation netop her. Kunderne finder nu både diesel og lynladning på samme lokation, hvilket gør hverdagen lidt nemmere, uanset hvilken drivlinje lastbilen kører på.
Flere vælger el-lastbiler
Transportbranchen er midt i en omstilling, og flere vognmænd investerer i el-lastbiler. Derfor udbygger vi løbende vores netværk, så opladning passer ind i hverdagen på vejene.
"Omstillingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Mange vognparker kommer i en periode til at bestå af både diesel- og el-lastbiler. Derfor skal vi kunne hjælpe kunderne med begge dele, og vi skal være til stede dér, hvor de har brug for os," siger Michael B. Hansen, markedsdirektør i Uno-X Truck.
Altid lige i nærheden
Ladelokationen på Centervej 2 i Køge er døgnåben, og med åbningen har Uno-X Truck nu syv truck-ladelokationer fordelt over hele landet. Dermed kan transportvirksomheder få adgang til lynladning på tværs af Danmark, samtidig med at de fortsat kan tanke på vores eksisterende truckanlæg.
Du finder alle vores truckanlæg og truck-ladelokationer her.
