Langesø Messen 2024
Langesø Messen vender tilbage igen i år, og vi er selvfølgelig med endnu engang – denne gang for tredje år i træk. Har man ikke været på Langesø Messen før, så er det Europas største juletræ- og skovbrugsmesse, og vi glæder os til at være med igen.
Vi møder talstærkt op med vores landbrugsteam; Kim Madsen, Jes Karlsen og Carsten Gelting, og vi ser frem til at se vores kunder og samarbejdspartnere, samt nogle gode samtaler i skovbrugets tegn.
”Skovbrug er en del af vores forretning, som vi prioriterer højt. Vi glæder os til at se vores kunder og dyrke den relation, vi har til dem. Og samtidig er det også en god mulighed for at møde en masse nye mennesker og øge kendskabet til, hvem vi er,” fortæller Michael B. Hansen.
Det er vigtigt for vores kunder, at vi forstår deres arbejde, deres maskiner og deres dagligdag, så vi kan sørge for den mest effektive levering af bulk-leverancer af olie og smøremidler. Vores produkter bliver nødt til at være i den bedste kvalitet, så vores kunders maskiner kan holde i mange år.
At forstå vores kunders arbejde og dagligdag er også forståelse for, at ingen af vores kunders arbejde og dagligdag er ens. Derfor er det også essentielt for vores kunder, at vi er i stand til at skræddersy løsninger, der passer til den enkelte kundes behov. Vi har en masse knapper vi kan skrue på for at tilpasse en løsning, bl.a. fast pris, som sikrer mod olieprisudsving, kredit og mulighed for at låne en olietank. Samtidig sørger vi altid for, at vores kunder møder god service og leveringssikkerhed. Vi tror på vores kunder og deres forretning, og vi stoler på, at vores tætte relation gavner både os og vores kunder.
Alt dette er noget vi glæder os til at tale mere om på Langesø Messen med både kunder, interessenter og samarbejdspartnere.
Vi glæder os til at se dig!
