Vi har netop åbnet en ny ladelokation på Vejlevej 263 i Kolding, Albuen, som er en central placering mellem Kolding midtby og Vejle. Lokationen har tre 300kW lynladere med i alt 6 ladeudtag.
Hvorfor lige dér?
Den centrale placering er ideel for både pendlere og lokale bebobere i området, tæt på REMA 1000, Kolding Storcenter, Power og Sunset Boulevard betyder, der nemt kan klare indkøbene, mens bilen oplader Lokationen er valgt med tanke på at gøre det så enkelt som muligt at kombinere opladning med hverdagens gøremål
Enkel betaling uden binding
Hos Uno-X Mobility Danmark prioriterer vi gennemsigtighed. Derfor kræver vi hverken abonnement eller binding for at benytte vores ladere. Du kan betale direkte med kontaktløst betalingskort eller benytte Uno-X Opladning appen.
Vi arbejder løbende på at udbygge vores landsdækkende netværk, så du altid kan finde lynhurtig opladning dér, hvor du færdes.
Vi ses på Vejlevej i Kolding!
Altid lige i nærheden.
