***Vi sætter strøm til Vejen med ny ladestander til den tunge trafik
Vi har netop etableret en ny offentligt tilgængelig ladestander i Vejen til el-lastbiler. Åbningen markerer vores tredje offentlige ladestander i Danmark. Det handler om at imødekomme kundernes behov, siger markedsdirektør.
Med indvielsen af en ny ladestander til el-lastbiler i Vejen, lægger vi endnu et lag på sit arbejde med at understøtte elektrificeringen af den tunge trafik.
Det sker på baggrund af stigende efterspørgsel på el blandt vores kunder.
“Selvom vi kun er i den spæde fase af elektrificeringen af den tunge trafik, er jeg overbevist om, at det kommer til at gå stærkt den kommende tid. Vi mærker en øget interesse hos vores kunder, og vores vigtigste opgave er at imødekomme deres behov, blandt ved at sikre den optimale geografiske infrastruktur,” siger Michael B. Hansen og tilføjer:
“Åbningen i Vejen er et strategisk skridt i den rigtige retning i forhold til at støtte op om fremtidens mobilitet.”
Fuldt engagement
Vi har det seneste år sat fuld tryk på sit engagement i branchens elektrificering, og el-ladestanderen i Vejen, placeret på Vestermarksvej 2 tæt ved E20-motorvejen, markerer den tredje af sin slags under vores faner. I marts 2023 åbnede vi den første i Nyborg, som blev fulgt op af en i Horsens i juli samme år.
”Vi har historisk altid flyttet os sammen med kunderne og deres behov, og det fortsætter vi med. Vores investering og målrettede arbejde med elektrificeringen er et bevis på, at vi har fuldt fokus på at gøre hverdagen så praktisk og overskuelig som overhovedet muligt for vores slutkunder,” siger Michael B. Hansen og fortsætter:
“Fælles for alle vores ladestandere er, at de er placeret strategisk tæt på motorvejen. Vi ved, at tid er en vigtig faktor for vores kunder, og derfor skal standerne altid være nemme at tilgå.”
På forkant med efterspørgslen
Det er både hos vores kunder og på tværs af transportbranchens aktører, at der investeres i el-lastbiler. En positiv udvikling, der bakkes op af tal fra De Danske Bilimportører, som viser, at andelen af nyregistrerede el-lastbiler i Danmark er næsten firedoblet fra 2022 til nu.
Vi ønsker at være på forkant med udviklingen. Michael B. Hansen uddyber:
“I tæt samråd med vores kunder og samarbejdspartnere arbejder vi på at oprette endnu flere offentligt tilgængelige ladestationer til lastbiler. Lysten til at investere er der, og det motiverer os kun til at lægge endnu flere kræfter i vores arbejde med at brede elektrificeringen ud og herunder skabe de løsninger og muligheder, der kommer kunderne til gode,” siger Michael B. Hansen.
